Meyers køreskole

Her finder du praktisk info om alt fra køreprøven til bilens teknik

Sådan foregår teoriundervisningen

Hvis du har tilmeldt dig f.eks. et mandagshold foregår undervisningen altid om mandagen. Undervisningen strækker sig over 10 uger med i alt 29 lektioner.
Der findes forskellige måder teoriundervisningen kan foregå på. Her hos Meyers Køreskole har vi valgt tavleundervisning, da vi mener, det er den optimale undervisningsform.
Til at supplere undervisningen giver vi dig mulighed for at øve teori derhjemme (gratis dvd mod betaling af depositum)  – især op til teoriprøven.

Ingen fraværspakken

Vi tilbyder nu mulighed for, at få al kørsel og baner lagt udenfor arbejde eller skoletiden. Teori og køreprøve vil dog altid være mellem kl 8 og 14:30.

Dette koster 3200 kr. ekstra for lovpakken.

Gebyroversigt ved afbud/udeblivelse

Afbud til køretimer: Hvis afbud senere end kl. 20 dagen før køretimen indtil samme dag kl. 7 (dog senest 4 timer før aftalen) opkræves 1/2 af prisen for den aftalte tid.

Hvis afbud senere end kl. 7 på dagen for køretimen opkræves den fulde pris for den aftalte tid.

Udeblivelse fra køretime: Der opkræves den fulde pris for den aftalte tid.

Afbud til manøvrebane eller glatbane senere end kl. 18 dagen før banetidspunkt: Der opkræves gebyr på 800 kr.

Udeblivelse til manøvrebane eller glatbane uden afbud: Der opkræves gebyr på 1.200 kr.

Alle gebyrer skal betales, før ny køretime eller bane kan gennemføres. Afbud til køretime kan medføre, at man bliver overflyttet til et andet teorihold, hvis køretimen ikke kan afholdes inden næste teorigang.

Teori og køreprøven

Afholdelse af teoriprøven foregår som udgangspunkt på Køreteknisk Anlæg, Jomfruløkken 23, 8930 Randers NØ. 
Ved teoriprøven bliver der vist 25 billeder med 2 – 4 spørgsmål pr. billede. Du må højst svare forkert ved 5 billeder. Selve besvarelsen sker på et udleveret afkrydsningsskema.

Efter prøven får du udleveret et bedømmelsesskema, hvori der står det antal fejl, du havde i din besvarelse. Først efter bestået teoriprøve kan køreprøven bestilles. Prøvens varighed er ca. 1 time

Dette skal du medbringe ved aflæggelse af teoriprøven:

  • Ansøgning om kørekort
  • Lektionsplan
  • Gyldigt pas (har du ikke dette medbringes original dåbs- eller navneattest og billedlegitimation)
  • Er du ikke dansk statsborger, skal du medbringe en opholdstilladelse
  • Hvis du allerede har et kørekort skal dette medbringes til teoriprøven/køreprøven

Køreprøven

Du kan vælge at starte med en opvarmningslektion med din kørelærer. Derefter kører vi op på køreteknisk anlæg, hvor selve køreprøven starter. Vi mødes med en motorsagkyndig, som vil bedømme dig.
Prøven starter med, at den sagkyndige spørger ind til bilen og dens teknik. Derefter bedømmes du i trafikken. Der er afsat 1 time til køreprøven.

Dette skal du medbringe ved aflæggelse af køreprøven

  • Ansøgning om kørekort
  • Lektionsplan
  • Gyldigt pas. Har du ikke det skal medbringes original dåbs eller navneattest og billedlegitimation
  • Er du ikke dansk statsborger, skal du medbringe en opholdstilladelse

OBS: Vær særlig opmærksom på, at du også skal medbringe dit kørekort til kontrollerende køreprøve og at det inddrages, hvis du ikke består.

Bemærk venligst, at alle forfaldne fakturaer skal være betalt, inden du kan komme til køreprøve.

Hvornår kan du starte?

  • Du kan begynde kørekortsforløbet tidligst 3 måneder før du fylder 17 år.
  • Du kan komme til teoriprøve tidligst 1 måned før du fylder 17 år.
  • Du kan komme til praktisk prøve (køreprøven) tidligst den dag du fylder 17 år.

Betalingsinformation

Betaling af kørekortet (lovpakken) kan ske på 2 måder:

  1. Du kan betale det fulde beløb i starten af forløbet. Du får en regning efter første teoriaften. Regningen skal være betalt inden 2. teoriaften
  2. Du kan dele betaling af kørekortet op i 2 rater. Første rate på kr. 6.997,- plus administrationsgebyr på kr. 500,- betales inden 2. teoriaften. Den sidste rate på kr. 6997,- betales inden 8. teoriaften. Hvis du ønsker at dele din betaling op i 2 rater, skal du give besked til os inden din første teoriaften.